A-kasse priser - A-kassefinder
Vi gør det nemt og hurtigt at finde den helt rigtige a-kasse for dig!
Tilmeld a-kasse hos Frie Funktionærer
Frie Funktionærer

Frie Funktionærer

Frie Funktionærer er en tværfaglig a-kasse. Du kan således blive medlem, uanset hvilket hverv du har, om du er ansat som lønmodtager eller om du har egen virksomhed. Frie Funktionærer havde en fejlprocent på 0 i sagsbehandlinger i år 2014, hvilket gør a-kassen til en af de mest populære i Danmark. Der er knap 23.900 betalende medlemmer pr. 1 september 2015, hvoraf størstedelen er fuldtidsbeskæftigede. Du er altid sikret en effektiv og ærlig service hos Frie Funktionærer netop fordi medarbejderne selv har stor brancheerfaring og har ekspertviden inden for a-kasse og jobsøgning.

Frie Funktionærer går ind for frihed på arbejdsmarkedet, og støtter derfor ingen politiske partier. Du kan derfor være sikker på, at dine penge bliver brugt med afsæt i dine behov og ønsker. 

Fagforening

Frie Funktionærer har egen fagforening, hvor du kan få professionel og personlig ekspertrådgivning. Der er tre forskellige måder, at være medlem af fagforeningen på, og du skal derfor gøre op med dig selv, hvor meget og hvad du har behov for.

Frie Mini er fagforening med fuld juridisk hjælp. Det vil sige, at du kan få juridisk rådgivning af jurister og advokater såfremt der skulle opstå uoverensstemmelser på din arbejdsplads. Hvis sagen skulle ende i retten, fører det juridiske team også denne. Medlemskabet kræver dog at du er medlem af a-kassen.

Vil du være lidt bredere dækket, kan du vælge Frie Favorit, som er det mest populære medlemskab. Udover juridisk dækning, som i Frie Mini, får du erhvervsrettet rådgivning og vejledning. Herunder karriererådgivning- og coaching, personprofilanalyse, lønvurdering og hjælp til jobansøgninger mv. Desuden har du mulighed for at få en række ekstraordinære tilbud og rabatordninger, herunder billige forsikringer, IT- og sprogkurser, og forskellige arrangementer.

Sidst er der Frie Elite, som er til dig, der ønsker en udvidet fagforening. Du får alle fordelene som ved de to øvrige medlemskaber, som indebærer blandt andet komplet juridisk hjælp, erhvervsrettet rådgivning og vejledning, samt tilbud om ferieophold, forsikringer, forskellige rabatordninger, men derudover får du også adgang til CV-databaser og rabat på lønsikring.

Desuden får du ved hvert af medlemskaberne et medlemsmagasin fire gange om året, som holder dig opdateret med arbejdsmarkedet.

Kontingent og efterløn

Som fuldtidsmedlem hos Frie Funktionærer er kontingentet i alt på 461 kr. pr. måned i 2016, hvoraf 342 kr. går til Staten. Deltidsmedlemmer betaler 347 kr. pr. måned i 2016, og heraf 228 kr. går til Staten. Administrationsbidraget koster således 119 kr. pr. måned. Herudover kan du vælge at betale efterlønsbidrag, hvilket koster 488 kr. pr. måned for fuldtidsbeskæftigede og 325 kr. for deltidsbeskæftigede i 2016. Nedenstående tabeller viser kontingentfordelingerne på henholdsvis deltids- og fuldtidsbeskæftigede, med og uden efterlønsbidrag.

2016 – Fuldtidsbeskæftiget

Opkrævning pr. måned

Opkrævning pr. kvartal

Administrationsbidrag

119,-

357,-

Statsbidrag

334,-

1002,-

ATP-bidrag

8,-

24,-

I alt

461,-

1383,-

Efterlønsbidrag

488,-

1464,-

I alt

949,-

2847,-

2016 – Deltidsbeskæftigede

Opkrævning pr. måned

Opkrævning pr. kvartal

Administrationsbidrag

119,-

357,-

Statsbidrag

223,-

669,-

ATP-bidrag

5,-

15,-

I alt

347,-

1041,-

Efterlønsbidrag

325,-

975,-

I alt

672,-

2016,-

Du kan selv vælge hvorvidt du vil betale pr. måned eller kvartalvis, men betaler du pr. måned, er der et gebyr på 15 kr.

Studerende

Er du studerende, kan du få gratis medlemskab hos Frie Funktionærer. Dette gælder både a-kassen og fagforeningen. Hvis du melder dig ind mens der er mindst et år tilbage af din uddannelse, kan du modtage dagpenge allerede første dag efter din sidste eksamen. Dette kan være en stor fordel, da mange nyuddannede står uden job i starten. Udover økonomisk sikkerhed, kan du altid henvende dig til Frie Funktionærer og så vejledning og rådgivning om alt inden for a-kasse området.

Herudover kan du som nævnt også få gratis medlemskab i fagforeningen, og få karrierehjælp  form af coaching eller hjælp til jobansøgninger. Du bliver også tilbudt juridisk hjælp, hvis der skulle opstå problemer på din arbejdsplads. Herudover får du mulighed for at deltage i en række forskellige kurser. Medlemskabet er gratis hvis du læser på en videregående uddannelse eller handelsskole. Er du elev med løn, koster det 50 kr. pr. måned at være medlem.

Når du ikke at melde dig ind, mens du er studerende, kan du melde dig ind seneste 14 dage efter du har færdiggjort din uddannelse, og stadig have ret til dagpenge – dog først efter en måned. Det kræver dog også, at din uddannelse er erhvervsmæssig og mindst 18 måneder lang, samt du skal have bopæl i Danmark umiddelbart før optagelsen på uddannelsen, og senest to uger efter uddannelsens afslutning. Herudover skal uddannelsen som udgangspunkt være taget i Danmark.

Tilvalgsordning

Det kan være svært at få økonomien til at hænge samme, hvis du gå fra at være i arbejde til ledig. Derfor kan det være en fordel, at tegne en lønsikring. denne garanterer dig en yderligere indkomst, hvis du skulle gå hen og blive ledig. Frie Funktionærer tilbyder lønsikring til både a-kasse medlemmer, og dem, som ikke ønsker at være medlem af en a-kasse, men som er medlem af fagforeningen.

Som medlem af a-kasse og en supplerende lønsikring kan du få op mod 80% af din tidligere løn og du forbliver medlem af a-kassen. Det vil sige, at den eneste forskel er, at du får en højere dagpengesats. Herudover får du mulighed for jobsparring, så du kommer hurtigere i job. Halvdelen af Frie Funktionærers forsikringstagere er i job inden deres opsigelsesperiode ophører.

Ønsker du ikke at være medlem af en a-kasse, men stadig vil sikre dig økonomisk i tilfælde af ledighed, kan du med fordel tegne Frie Funktionærers Fri Lønforsikring. Med denne får du også op til 80% af din tidligere løn. Men i og med det er en privat forsikring, er det ikke et krav at du er aktiv på jobcentret, og forsikringen dækker selvom du selv er skyld i din ledighed – for eksempel hvis du vælger at opsige dit job. Desuden får du stillet vejledere og rådgivere til rådighed, så du hurtigst muligt kommer i job igen. 

Tilmeld a-kasse hos Frie Funktionærer