A-kasse priser - A-kassefinder
Vi gør det nemt og hurtigt at finde den helt rigtige a-kasse for dig!
Skrevet d. 10/01-2018

Dagpengesatser i 2018

Hvis du bliver opsagt fra dit arbejde – og hvis du er medlem af en a-kasse – så kan du få dagpenge. Derfor er det vigtigt for dig at vide, hvad de nye dagpengesatser for 2018 er, hvis uheldet er ude og du står uden et arbejde.

Sådan beregner a-kassen din dagpengesats

Hvis du uheldigvis mister dit arbejde, så vil din a-kasse beregne, hvor meget du skal have i dagpenge, indtil du finder et nyt arbejde. Dette gør de ved at tage to faktorer i betragtning som for eksempel den maksimale dagpengesats samt din indkomst fra de seneste 24 måneder. A-kassen laver derfor en beregning – hvad du skal have i dagpenge – ud fra din bedste indkomst fra de sidste 24 måneder. Dog kan du maksimalt få 90 % af din løn fra dit tidligere arbejde – og du kan selvfølgelig også maksimalt få den højeste dagpengesats for den gruppe, som du er medlem af. Hvis du vil vide mere om, hvad du kan få i dagpenge, så er det en god idé enten at kontakte din a-kasse eller selv prøve at lave en beregning ud fra din nuværende løn, dagpengesatser samt andet.

Sådan var dagpengesatserne sidste år

Dagpengesatsen – altså den maksimale – i år 2017 var 18.403 kroner om måneden. Hvis du er fuldtidsforsikret hos en a-kasse, så var det dette beløb, som du ville få udbetalt hver måned. Hvis du var deltidsforsikret i en a-kasse, ville du selvfølgelig ikke få udbetalt sådan et stort beløb. Der ville du i stedet modtage 12.269 kroner om måneden. Men så har du selvfølgelig heller ikke betalt et lige så højt kontingent, som hvis du var fuldtidsforsikret hos din a-kasse. Der var også andre dagpengesatser for dimittender samt andet hos a-kassen i 2017.

Sådan er dagpengesatserne i år

Dagpengesatserne fra i år – altså 2018 – har ændret sig fra, hvad de var sidste år. Hvis du for eksempel skal have den maksimale dagpengesats i år, så skal du i gennemsnit have haft en månedsløn på 22.505 kroner om måneden – hvis du altså er fuldtidsforsikret hos din a-kasse. Hvis du er deltidsforsikret, så er det selvfølgelig anderledes. Siden sidste år så er dagpengesatsen her i år 2018 blevet en smule højere pr. måned. Hvis du er fuldtidsforsikret hos din a-kasse, så er den maksimale dagpengesats 18.633 kroner pr. måned. Hvis du er deltidsforsikret hos din a-kasse, så er dagpengesatsen 12.422 kroner om måneden. Der er derfor en lille forskel i år i forhold til sidste år. Der er igen selvfølgelig forskel på, om du er deltids- eller fuldtidsforsikret samt om du er dimittend eller ej. Derudover så er der også blevet vedtaget fra Folketingets side af, at det nu er nemmere for selvstændige og freelancere at modtage dagpenge præcis ligesom lønmodtagere.