Den danske model

Den danske model. Formentlig har du hørt begrebet før om den danske model, men hvad betyder det egentlig?

Den danske model er relateret til det danske velfærdssystems arbejdsmarked og dets organisering. Den danske model kaldes i den forbindelse også for ”Den danske arbejdsmarkedsmodel”.

Fundamentet i den danske model udgøres ifølge Beskæftigelsesministeret.dk af tre karakteristiske punkter: Den danske model har således en organisationsgrad, kollektive overenskomster og et karakteristisk trepartssamarbejde, og disse tre er byggestenene for det danske arbejdsmarked.

  • På det danske arbejdsmarked er der en høj organisationsgrad, hvilket er en forudsætning for funktionen af det danske overenskomstsystem. Hertil er der to hovedorganisationer - Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsforeningen i Danmark (LO)
  • De kollektive overenskomster er dem, der sikrer lønmodtagernes lige arbejdsvilkår og lønvilkår. Disse vilkår inden for løn- og arbejdsvilkår reguleres i de respektive brancher.
  • Trepartssamarbejdet består af et samarbejde mellem staten, arbejdsgiverene (Dansk Arbejdsgiverforening) og lønmodtagerne (Landsforeningen i Danmark). Disse tre parter aftaler sammen rammerne for arbejdslivets indretning og dertilhørende forhold ved eksempelvis de kendte trepartsforhandlinger.

Det hele hænger derfor sammen i den danske model, og summen af de tre dele udgør derfor det danske arbejdsmarked og den danske model, som vi kender det i dag.

  • Derudover kaldes den danske model også for ”Flexicurity”, som er et samlet betegnelse og begreb for et fleksibelt arbejdsmarked som det danske.

Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen opfandt begrebet og termen ”flexicurity”, fordi det danske arbejdsmarked er opbygget og fungerer fleksibelt: Det er forholdsvist nemt både at hyre og fyre medarbejdere inden for det danske arbejdsmarked, hvilket sikrer et fleksibelt arbejdsmarked og en god konkurrenceevne. De danske arbejdsgivere kan derfor regulere deres lønudgifter og arbejdskraft ved at det er nemt at både hyre nye medarbejdere, når der er mange ordrer, ligesom det er nemt at fyre medarbejderne igen, når der er lavere aktivitet på ordrefronten. Samtidig sikrer modellen også muligheden for arbejdsgiveren for at finde det bedste match til virksomheden og den mest kompetente arbejdskraft. Tanken bag dette er derfor at sikre de bedste forudsætninger for at virksomheder kan skabe vækst.

Derudover kommer ”curity” af security, der oversat fra engelsk betyder sikkerhed. Det danske arbejdsmarked har i sammenligning med mange andre landes arbejdsmarkeder og opbygninger en høj tryghed og sikkerhed, hvis man af forskellige årsager bliver arbejdsløs. Der sikrer den danske model og a-kassernes eksistens, at man har en økonomisk sikkerhed, når man ryger uden for arbejdsmarkedet i en periode.

Modellen for det danske arbejdsmarked adskiller sig markant fra andre landes modeller og arbejdsmarkeder. Eksempelvis er det karakteristisk for det danske arbejdsmarked, at det er frivilligt om borgerne ønsker at være medlem af en a-kasse, ligesom det danske arbejdsmarked har en høj kvindelig repræsentation af kvinder.

Samtidig er det karakteristisk for den danske model, at folketinget og staten sjælendt blander sig i konflikter på arbejdsmarkedet (Modsat Grækenland og Frankrig), ligesom der heller ikke i Danmark findes en lov for mindstelønnen på arbejdsmarkedet (modsat eksempelvis USA og Tyskland).

Til toppen