A-kasse priser - A-kassefinder
Vi gør det nemt og hurtigt at finde den helt rigtige a-kasse for dig!
Skrevet d. 13/04-2016

Det gode CV – Vejen tilbage i spillet

Du sidder foran skærmen, du er logget ind på diverse jobdatabaser og du er klar til at sende bunkevis af jobansøgninger ud. Før du når helt så langt, så gør dig selv en kæmpe tjeneste: optimer dit CV. Det er det første der bliver læst, og det er vigtigt det sidder i skabet. Det perfekte CV findes ikke, men her er et par generelle tips:

1: Gør det nemt at finde dine kontaktoplysninger. En måde er, at sætte dem ind som sidehoved i CV’et, så arbejdsgiverren ikke skal hele vejen igennem for at nå til dem.

2. Introducer dig selv. Skriv 4-6 linjer om dig selv. Hvem er du, hvad er du god til og hvad gør at du skiller dig ud fra mængden? Denne tekst er ofte førstehåndsindtrykket, så brug tid på den til hver enkelt stilling. Hvad der er vigtigt at skrive for nogle stillinger, eksempelvis erfaring, kan være mindre vigtige i andre stillinger.

3. Uddannelse eller erfaring? Nu skal du skrive på hvad du laver og har lavet. Typisk skrives erfaring ind før uddannelse. Hvis du har uddannelsen, men mangler erfaringen, så er uddannelsen dit stærkeste kort og derfor kan det være en idé at sætte den ind først. Skriv i begge sektioner hvad du har lavet. Det kan være specifikke opgaver, ansvar etc. Skriv ikke alt hvad du har lavet under enkelte stillinger eller uddannelser. Skriv hvad tror er relevant for den stilling du søger.

4. Alt det andet. Har du været på kurser, været repræsentant eller lavet frivilligt arbejde? Kan du tale andre sprog, bruge specifikke IT-programmer eller måske har du et særligt talent, du føler kan være relevant. Sæt disse ting ind, under hver deres kategori, som det næste, med et par ord om hvor god du er til de enkelte ting.

5. Skriv et par linjer om hvad du laver i fritiden. Man taler tit om ”det hele menneske” i jobansøgninger. Virksomhederne vil ofte gerne vide at de ikke får en robot ind, men et menneske der også har interesser ved siden af arbejdet.

6. Hvis du har en tidligere arbejdsgiver som virksomheden kan ringe til, så skriv det på. Vent med at skrive navn eller telefonnummer. Skriv at de kan kontakte dig for info. Hvis de så kontakter dig og beder om referencer, kan du give dem, og forberede din reference på at en virksomhed ringer. Er i fortsat på god fod, kan du måske får dem til at lægge vægt på en særlig kvalitet.

7. 45-sekunders reglen. Brug som rettesnor at du har 45 sekunder til at imponere. Få en bekendt til at læse dit CV når det er ’færdigt’ og sæt en timer. Hvis personen ikke er igennem dit CV efter 45 sekunder, skal det muligvis justeres.

Held og lykke med jobsøgningen! Som nævnt, findes det perfekte CV ikke, men hvis du sætter det ordenligt op og justerer det for hver enkelt stilling du søger, så er du godt på vej.