A-kasse priser - A-kassefinder
Vi gør det nemt og hurtigt at finde den helt rigtige a-kasse for dig!
Skrevet d. 06/01-2018

Hvad er forskellen på en a-kasse og en fagforening?

Har du altid troet at en a-kasse og en fagforening var det samme samt hjalp dig på samme måde? Så må du tro om igen! De er nemlig forskellige. Hvis du stadig er i tvivl om, hvad forskellen er, så læs med videre her.

Hvad gør en a-kasse for dig?

A-kasser tilbyder dig en forsikring mod mistet arbejde og arbejdsløshed. Du kan selv tilmelde dig til en a-kasse mod et fast månedligt beløb. Hvis du bliver arbejdsløs, vil du modtage dagpenge hver måned som økonomisk hjælp. Du skal derfor ikke på kontanthjælp, hvis du er medlem af en a-kasse. Du har mulighed for at få dagpenge i to år. Hos en a-kasse kan du også få hjælp i form af vejledning, rådgivning samt møder, kurser og meget mere, der kan hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Hvad gør en fagforening for dig?

I modsætning til en a-kasse er en fagforening en forening, der holder styr på et specifikt fagligt område af arbejdsmarkedet. De har styr på rettigheder for lønmodtagere, og der vil derfor være en fagforening til alle slags lønmodtagere. Fagforeningens formål er juridisk hjælp i forhold til især løn, ansættelser samt mere. Hvis du er blevet fyret fra dit arbejde uden ordentlig grund, kan din fagforening hjælpe dig med at ordne det – og måske endda gøre noget ved det. Hos en fagforening kan du også modtage vejledning i forhold til lønforhandling, opsigelser samt udvikling i forhold til din karriere.

Hvad er forskellen på en a-kasse og en fagforening?

Der er ligheder mellem en a-kasse og en fagforening. Men der er også en masse forskelle. De er nemlig meget forskelligt, og har primært ikke samme formål. Den største forskel er, at de ikke hjælper deres medlemmer på samme måde. Hvor fagforeningen hjælper dig på dit nuværende arbejde (hvis der opstår problemer og lignende), så hjælper a-kassen dig først, når du ikke har et arbejde mere. Man kan stille det op på den måde, at a-kassen hjælper dig økonomisk, hvorimod fagforeningen hjælper dig juridisk. Du vil aldrig modtage en pengesum fra fagforeningen heller.

Skal du være medlem af en a-kasse eller en fagforening?

Der findes både ligheder og forskelle, når vi taler om a-kasser og fagforeninger. Dog er forskellene de vigtigste, og det er dem, som du skal kigge på, når du skal vælge mellem at blive medlem af en a-kasse eller en fagforening. De fleste vælger at være medlem af en a-kasse, da det generelt er mere populært i Danmark i forhold til statistikkerne. Man kan sige at en a-kasse er en god økonomisk hjælp, hvis du mister dit arbejde samt hjælper dig til at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Derimod er fagforeningen en god hjælp, hvis du bliver fyret på en uhensigtsmæssig måde. Du skal derfor gøre op med dig selv, hvad der er vigtigst for dig. Dog kan du sagtens blive medlem af både en fagforening og en a-kasse på samme tid.