Hvad er stress og hvordan kan a-kassen hjælpe hvis du får stress

Stress er meget omtalt for tiden og ordet bliver brugt i slæng. Men hvad er stress egentligt? Kan man selv gøre noget, for at forebygge stress, og hvordan kan a-kassen hjælpe, hvis man bliver ramt af stress? Det vil vi komme ind i på i denne artikel.

Hvad er stress?

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at stress er en naturlig, biologisk mekanisme. Alle mennesker er født med mekanismen, og den bruges til at hjælpe i kritiske situationer. Den fungerer som et værktøj, kroppen tager i brug hvis det bliver nødvendigt. Stress bliver også kaldt ”kamp eller flugt”-respons. Men eftersom vi som mennesker sjældent har behov for denne ”kamp eller flugt” i dag, har mekanismen udviklet sig og kan i dag fremtræde meget mere fredeligt. Der er flere måder hvorpå stress kan vise sig.

Det kan være nyttigt at skelne mellem tre måder, at tale om stress på.

Først og fremmest er der årsager. Det er det, der udløser stress og det er ikke nødvendigvis én episode eller et enkeltstående tilfælde, men kan være en længerevarende proces med mange forskellige situationer. De fleste tilfælde af stress, sker i forbindelse med arbejde. Det kan eksempelvis være på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, for mange opgaver og får lidt tid, eller ændringer på arbejdspladsen, som ikke stemmer overens med personlige værdier. Stress kan også fremprovokeres af egne tanker, hvis man i længere tid bekymrer sig meget.

Dernæst kan der tales om stressens biologi. Stress er en tilstand, som påvirke hele kroppen - både fysisk og psykisk. Den gør mennesket i stand til at yde ekstra. En her-og-nu-stress kan komme ud af kroppen fra et par minutter og op til en time. En ”almindelig” stress kan tage dage eller en uge. Det er den stress, der opstår når der i en kortere periode er ekstra travlt på arbejdspladsen eller andetsteds. Den mere alvorlige stress kan tage flere måneder at komme ud af, og kan føre til depression. Den sidste måde at tale om stress på, er symptomerne. Der tales om tre forskellige stadier, men vi vil her kun komme ind på den alvorligste del. Den indebærer, at man glemmer hverdagsting og er fraværende, at sygdomme forværres, man bliver mere aggressiv og mindre social. Der kan forekomme mave eller tarm problemer, uforklarlige smerter og nogen har tendens til at overforbruge stimulanser.

Ved en kortevarende stress, kan a-kassen ikke gøre noget. Det er først, hvis stresssymptomerne er blevet så alvorlige, at en sygemelding er nødvendig. Herudover er der mange, som oplever symptomer på stress mens de er ledige. For at forebygge dette, er der flere ting man selv kan gøre. Herunder er det først og fremmest vigtigt at kende sin egen adfærd i stressede eller pressede situationer. Hvis man oplever symptomer, er det vigtigt at være åben for, at det muligvis kan være stress. Dermed kan man anerkende at man er ramt af stress, og først der er det muligt at gøre noget ved det. Hvis man oplever symptomer, er det ikke a-kassen, man går til, men det kan være en god idé at søge egen læge. Som ledig stressramt kan der opstå mange bekymringer. Det er derfor en god idé at skabe et overblik over situationen, herunder økonomi - hvis man er ramt af stress, er det en mulighed at få udbetalt dagpenge. Dette er dog et markant lavere beløb end lønnen ville være, så derfor kan det være en god idé at tilrettelægge eller få overblik over hele budgettet. A-kassen har forskellige tiltag og forslag til, hvordan man kan bekæmpe eller nedtone sine stresssymptomer. Blandt andet er det en god idé at dyrke motion og være fysisk aktiv, at værdsætte sig selv og at få styrket sine kompetencer, eventuelt via kurser for ledige.

Til toppen