Hvordan forbereder du dig på en jobsamtale?

Som ledig tager man til flere jobsamtaler. Det er de færreste, som får det første job, de er til samtale ved.

Første skridt er overstået - du har søgt et job, og er kaldt ind til samtale. Her ligger den første succes, og det er her, du reelt har en mulighed. Men det kræver en del forberedelse.

A-kassen kan give mange gode råd, og hjælpe med at forberede en jobsamtale, så det er altid en god idé at tale med a-kassen inden en jobsamtale. Her vil vi også liste en række gode råd, som kan være nyttige til selve jobsamtalen.

Lige så snart du træder ind på virksomhedens område, er jobsamtalen i gang. Det er vigtigt at være venlig overfor alle, du støder på. Du kan nemlig ikke vide, om personen du står med i elevatoren eller går forbi på gangen, er vedkommende du skal interviewes af. Du kan heller ikke vide, om receptionistens ord kommer til at have indflydelse på, om det bliver dig, der får jobbet.

Herudover er dit kropssprog vigtigt. Det er noget, interviewere ligger meget stor vægt på, og dit førstehåndsindtryk kan være afgørende for, om du får tilbudt jobbet. Vær derfor opmærksom på dit håndtryk - som for Guds skyld ikke må være slapt, men skal være fast. Smil er vigtigt, men det er samtidig vigtigt, at det ikke er for stort og overdrevet. Hav en venligt og roligt smil, og ikke overdriv det. Herudover er det vigtigt at du virker selvsikker og åben. Det vil sige, at du skal droppe at lægge armene over kors, og sid ikke helt fremme på stolen, men lad også vær med at læg dig ned på stolen og virk alt for afslappet. Din talefacon er også vigtig. Start med at vær neutral, indtil du har afdækket situationen, og vurderet om du kan tillade dig andet. Hold altid øje med interviewerens kropssprog. Det vil nemlig indikere hvornår du skal uddybe noget, og hvornår du skal tie stille. Snak også langsomt og tydeligt, og tag dig tid til at tænke over spørgsmål, hvis det er nødvendigt.

Det er også vigtigt, at du viser interesse og er positiv. De fleste jobsamtaler starter med, at intervieweren fortæller om virksomheden. Her skal du virke interesseret og give vedkommende plads til at tale. Det er en klar fordel, hvis du forsøger at opretholde den gode stemning ved at anerkende dette, og ved at spørge interesseret og kommentere positivt på det, intervieweren fortæller. På den måde kan du opfordre vedkommende til at tale mere og det viser at du er interesseret i netop denne virksomhed. Det giver også pluspoint, hvis du har forberedt nogle spørgsmål om virksomheden og arbejdet, fordi det viser at du har sat dig ind i det, og tager det seriøst.

Når tiden kommer til, at du skal fortælle om dig selv, er det vigtigt at du fremhæver dine kvalifikationer. Du må ikke tage for givet, at intervieweren ved hvad man med lige præcis din uddannelse, så fortæl og uddyb, selvom det kan virke indlysende for dig. Men husk altid at forhold det til virksomheden og til det job, du søger. Det er også vigtigt, at du fortæller om hvorfor det lige præcis er dig, der skal vælges. Det kan du gøre ved at forklare detaljeret hvad du har gjort i tidligere stillinger, hvilke opgaver du har løst og hvordan.

Som afslutning på samtalen er det altid en god ide at vise, at du gerne vil have jobbet - hvis du vil det altså. Du kan derfor sige det og fortælle hvorfor, eller du kan sige din konklusion på samtalen højt. Det kan eksempelvis være, at samtalen har bekræftet dig i, at du er interesseret i jobbet.

Til toppen