A-kasse priser - A-kassefinder
Vi gør det nemt og hurtigt at finde den helt rigtige a-kasse for dig!
Skrevet d. 06/01-2019

Hvordan undgår du, at de nye dagpengeregler om opholdskrav går ud over dig?

Som det er med de fleste regler, ses der også undtagelser for regler. Dette er i høj grad også gældende, når det kommer til regeringen og DFs nye lovforslag om et opholdskrav i det danske dagpengesystem. Derfor skal du læse med her, hvis du bekymrer dig om det nye opholdskrav ift. dagpenge, og om opholdskravet vil få konsekvenser for din fremtidige dagpengeberettigelse.

Regeringen og DF har allerede ændret deres lovforslag pr. december 2018  og lavet et lempende ændringsforslag til, at man i stedet for at have opholdt sig i Danmark, EU og EØS i 7 ud af 8 år, nu ”kun” skal opholde sig i Danmark, EU eller et andet EØS-land i 7 ud 12 år i 2021. 

Undtagelser for reglen om opholdskrav og dagpenge?

Regeringen og DF har opstillet flere undtagelser for opholdskravet ift. dagpenge.

Studerende: Èn af undtagelserne for opholdskravet er, hvis man tager uden for EØS-området som studerende. Dermed er man undtaget for reglerne om opholdskrav, når det kommer til dagpengeberettigelse. 

Medarbejder i en dansk virksomhed i et ikke-EØS-land: En anden undtagelse for det kommende opholdskrav er, hvis du som dansker er udstationeret for en dansk virksomhed i EØS-området. Arbejder du dermed eksempelvis for danske LEGO i USA, vil du derfor ikke blive omfattet af de nye regler om opholdskrav.

Medarbejder i det offentlige: Er du udsendt uden for EØS-området som medarbejder for det offentlige er du også undtaget reglerne om opholdskravet. 

Udsendt for humanitære organisationer: En fjerde undtagelse for regeringen og DFs opholdskrav er, hvis du som dansker er udsendt for en humanitær organisation som f.eks. Folkekirkens Nødhjælp.

Hvorfor kommer denne nye regel om opholdskrav i dagpengesystemet overhovedet?

Reglen om opholdskravet og at man skal tilbringe mere end 7 ud af 12 år i Danmark eller EU for at være berettiget til at være dagpengemodtager stammer fra regeringen og DFs nye skatteaftale. Reglen om opholdskrav i dagpengesystemet kommer altså derfor direkte som konsekvens af at denne skatteaftale fra februar 2018 skal finansieres. 

De politiske argumenter for det nye opholdskrav og dagpengeberettigelse er foruden finansieringen af skatteaftalen, en række signalpolitiske værdier og argumenter. Ifølge Danmarks Radio har beskæftigelsesordfører fra DF Bent Bøgsted og Venstres beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen udsendt denne udtalelse i en pressemeddelelse til Ritzau:

Vi er enige om, at man skal have bidraget til det danske samfund, før man kan få dagpenge. Det er ikke mindst rimeligt, fordi ca. halvdelen af udgifterne til dagpengesystemet er betalt af skatteborgerne (…)”

En af forudsete konsekvenser ved regeringen og DFs nye regler om opholdskrav ift. dagpenge er, at tusindvis af betalende medlemmer af a-kasserne vil melde sig ud af a-kasserne, idet de med de nye regler alligevel ikke er sikret retten til dagpenge, trods de betaler kontingent. Derfor mener kritikere, at mange medlemmer derfor vil opgive deres medlemskab af a-kasserne som følge af regeringen og DFs skatteaftale, hvori opholdskravet til dagpenge indgår.