Kan man have et deltidsjob på dagpenge?

Ledig, aktivt jobsøgende, arbejdsløs eller på jagt efter nye udfordringer.

Kært barn har mange navne, og der er mange betegnelser for, når man står uden for arbejdsmarkedet eller mellem jobs - På engelsk den kendte betegnelse “In between jobs”. Der er enormt meget og mange oplysninger at holde styr på inden for dagpengeregler, og det kan være svært at overskue for selv højtuddannede mennesker. En jungle af regler står forude, og derfor vil vi stille skarpt på dét, du har brug for at vide.

For hvad skal du egentlig gøre, hvis du ønsker at få dig et deltidsjob, mens du er på dagpenge og venter på dit fuldtidsjob?

Først vil vi dog komme ind på, hvorfor det kan være en god idé at tage et midlertidigt deltidsjob eller vikarjob, når du er på dagpenge.

Hvorfor få sig et deltidsjob, når du er på dagpenge:

Der er utrolig mange fordele ved at tage sig et deltidsjob eller vikarjob, når du leder med lys og lygte efter det rigtige fuldtidsjob. Fordelene kan være store, selv hvis du tager et ufaglært job i Netto, selvom du er akademiker. Læs bare mere her.

Forestil dig en arbejdsgiver, der har valgmuligheden mellem to kandidater til en god stilling i virksomheden:

Kandidat 1 har været på dagpenge i et år. Vedkommende har et stort hul i sit CV, idet kandidaten har været på dagpenge i et år uden yderligere beskæftigelse. Kandidaten har søgt en masse job, men det har været svært at finde det rigtige. Hver gang kommer der afslag i indbakken om “manglende erfaring”. Kandidaten vil rigtig gerne i arbejde, men vil jo også meget gerne bruge sin uddannelse i sit nye job. Men alt det, vender vi tilbage til.

Kandidat 2 har været også været på dagpenge i et år, men vedkommende har været på nedsat sats i form af supplerende dagpenge i 8 af de 12 måneder.

Kandidat 2 har søgt alverdens jobs, men indså efter noget tid, at der potentielt kunne være lang vej til jobbET. Derfor gik vedkommende i gang med at opsøge alternative veje og muligheder på vejen mod arbejdsmarkedet. Kandidat 2 har derfor arbejdet som vikar på et plejehjem 15 timer om ugen og arbejdet enkelte timer om ugen med telemarketing.

Ovenstående fiktive case handler altså, blandt meget andet, om en generel signalværdi og motivation. Kandidat 2 udviser et andet drive ved at have vikar- og deltidsjob på sit CV end kandidat 1, til trods for kandidat 1 jo også er rigtig motiveret for at få netop dette job. Kandidat 2 har netop tilegnet sig erhvervserfaring i det forgange år, til trods for det falder uden for kandidatens egentlige arbejdsområde.

Dog kan langt de fleste arbejdsgivere hurtigt blive enige med sig selv om, at al erfaring er bedre og gavner mere end absolut ingen erfaring.

Derfor er det en god idé at arbejde deltid, selvom man er nødt til samtidig at få supplerende dagpenge. For JA, det kan du sagtens. Du skal som regel indhente en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver, og hvis du blot er vikar, behøver du ikke engang det.

Held og lykke med søgningen, mens du venter på det store job :)

Til toppen