A-kasse priser - A-kassefinder
Vi gør det nemt og hurtigt at finde den helt rigtige a-kasse for dig!
Skrevet d. 02/05-2017

Når du skal søge nyt job

De fleste oplever at blive arbejdsløse på et tidspunkt i deres liv. I de fleste tilfælde er arbejdsløsheden heldigvis kortvarig, men det kræver en indsats at komme ud af. Det er de færreste der kan lide, at være arbejdsløse, så derfor gør de fleste en stor indsats for at komme i job igen. Men det kan være svært, når man står i situationen fordi der er mange faktorer, der spiller ind. Uanset hvordan man har mistet sit job, kan det føles som et nederlag – primært hvis arbejdsløsheden ikke er frivillig. Men heldigvis findes der en masse, som du selv kan gøre hvis du kommer i den situation. 

Hvad skal du gøre hvis du bliver arbejdsløs ?

Hvis du er medlem af en a-kasse, er det vigtigt at du informerer denne om din arbejdsløshed, ellers er du ikke berettiget til dagpenge. Herudover skal du blandt andet melde dig ledig på dit lokale jobcenter, før du er berettiget til dagpenge. Når du har gjort alt det, der sikrer at du er berettiget til dagpenge, skal du til at søge jobs. 

Har du muligheder i dit netværk?

Rigtig mange finder i dag deres job gennem deres netværk, og det er derfor en god idé at undersøge hvilke muligheder, der er i dit netværk. Først og fremmest kan det være en fordel at lade så mange som muligt vide, at du er jobsøgende. På den måde vil de holde øjnene åbne for jobs, der kunne være interessante for dig. Hvis du har tidligere kolleger, vil de sandsynligvis kunne hjælpe dig videre ved brug af deres netværk eksempelvis. Familiemedlemmer og venner vil også kunne være behjælpelige, og sidst men ikke mindst, skal du ikke undervurdere sociale medier. Rigtig mange skaber jobs via sociale medier som for eksempel Facebook. Via sociale medier kan du hurtigt sprede informationer om at du er ledig og hvilken type job, du er på jagt efter. Måske kender dit netværk også til virksomheder, hvor du kan søge uopfordret. 

Udover at bruge dit netværk, bør du tjekke diverse jobdatabaser. Der findes mange forskellige online jobdatabaser hvor der dagligt bliver opslået mange annoncer. Du kan eventuelt tilføje en jobagent, og på den måde vil du hurtigt se de nye jobs, som bliver slået op. Her kan du også tilføje dit CV, så du kun modtager de jobs, som rent faktisk er interessante for dig. 

Mange af de jobs, som bliver slået op i aviser og fagblade, bliver også slået op på de digitale jobdatabaser, så det er helt klart værd at holde øje med disse. 

Hvis du vil have en så effektiv jobsøgning som muligt, bør du planlægge den. Du bør altid overveje hvilke typer af jobs, du gerne vil søge, hvor du fysisk kunne tænke dig at arbejde, eller hvor de fysisk er muligt for det, og om du har de kvalifikationer, det kræver. 

Hjælp til jobansøgning

Når du skriver din jobansøgning bør du være så præcis som mulig. Det nytter for eksempel ikke noget, at skrive tidligere stillinger på dit CV, som ingen relation har til det job, du er i gang med at søge. Alle danske a-kasser tilbyder hjælp til jobsøgning. Det sker blandt andet gennem forskellige kurser, som du kan deltage i, hvis du er medlem af en a-kasse.