A-kasse priser - A-kassefinder
Vi gør det nemt og hurtigt at finde den helt rigtige a-kasse for dig!
Skrevet d. 10/11-2018

Sådan sikrer du dig, hvis du bliver arbejdsløs

Hvis du mister dit job, så vil du også miste din faste månedlige indtjening. Dog er der flere måder hvorpå, du kan sikre dig, hvis du ønsker at stå så stærkt som muligt, hvis du skulle blive arbejdsløs. Læs med videre her og find ud af, hvad dine muligheder er.

Muligheder som arbejdsløs

Det er muligt at sikre sig på flere forskellige måder, hvis man ønsker at stå så økonomisk stærkt som overhovedet muligt, hvis man går hen og bliver arbejdsløs. Eksempelvis kan en fagforening hjælpe, hvis du pludseligt bliver arbejdsløs i forhold til det juridiske, hvorimod en a-kasse kan hjælpe med det økonomiske i form af dagpenge. Hvis dette ikke er nok, så kan du også sikre dig endnu mere ved at have en lønsikring.

Det hjælper en fagforening med

Med en fagforening kan du får hjælp til især det juridiske, når det drejer sig om blandt andet vilkår på arbejdet, løn med mere, hvor de kan forhandle og hjælpe på dine vegne. Desuden tilbyder nogle fagforeninger også alt lige fra vejledning og rådgivning til planlægning af ens karriere, rabatter etc. Det er muligt at have en a-kasse og en fagforening to forskellige steder, hvis man ikke ønsker at have det præcis det samme sted.

Det hjælper en a-kasse med

Med en a-kasse kan du få hjælp til det økonomiske, da du her kan modtage dagpenge hver måned. Derudover tilbyder en a-kasse også som regel hjælp med jobsøgning, CV’er og jobansøgninger, rådgivning og vejledning, sparring samt meget andet. Der kan være forskel på de forskellige a-kasser, men selve dagpengesatsen vil altid være den samme. Derfor kan det godt betale sig at finde ud af, hvad for en a-kasse, der passer lige præcis til ens behov. Tag et kig på, hvad de kan tilbyde, hvilke fordele den specifikke a-kasse har samt prisen.
 

Det hjælper en lønsikring med

Med en lønsikring får du en form for tillægsforsikring, der er mulig at tegne hos din nuværende a-kasse. Du kan også vælge at tegne en lønsikring hos eksempelvis dit forsikringsselskab. Med en lønsikring vil du få udbetalt ekstra penge, hvis du mister dit arbejde. Du får på denne måde både dagpenge fra a-kassen samt et ekstra beløb på grund af selve lønsikringen. Som regel skal du have haft tegnet en lønsikring og betalt for det i minimum 1 år, hvis du skal have et beløb hver måned fra denne i tilfælde af, at du mister dit arbejde. Desuden findes der også en karensperiode, når det kommer til lønsikring. Vær opmærksom på disse forskellige faktorer, inden du beslutter dig for, om du skal have en lønsikring eller ej. Du kan også tage en snak med din a-kasse om en lønsikring for at finde ud af, om det er en god mulighed for dig.