Er du tilmeldt en a-kasse?

I tilfælde af pludselig, uventet arbejdsløshed kan det være en god idé på forhånd at være tilmeldt en a-kasse. Den sikrer dig nemlig retten til at få dagpenge, imens du er ledig. Her kan du læse mere om fordelene ved at være medlem af en a-kasse, samt hvad det indebærer.

Hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Ud over at du får udbetalt dagpenge som medlem af en a-kasse, får du desuden også mulighed for at modtage den fornødne hjælp, der kan være medvirkende til, at du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet igen. Hjælpen indebærer blandt andet, at du bliver tilbudt vejledning omkring dine fremtidige karriereplaner, ligesom du kan få gode råd til din aktuelle jobsøgning.

Få styrket din faglige profil

En a-kasse kan også gøre dig klogere på, hvad arbejdsmarkedet forventer af dig. A-kasser er nemlig opdaterede på den øgede konkurrence på arbejdsmarkedet, og de vil derfor kunne hjælpe dig med at få styrket din faglige profil, imens du er arbejdsløs. Dette tilbydes gennem en række frivillige kurser, der kan forstærke og udvikle dine kompetencer, så du kan komme ud på arbejdsmarkedet igen som en stærkere kandidat.

A-kasse regler

Det er en rigtig god idé at sætte sig godt og grundigt ind i de specifikke regler for a-kasser. I nogle tilfælde har du nemlig ikke ret til at få udbetalt dagpenge, og det ville derfor være forgæves at melde dig ind i en a-kasse. Her kan du se et udsnit af de generelle betingelser for, at du kan få udbetalt dagpenge:

  • Du skal være medlem af en a-kasse i mindst ét år (andre regler gælder for studerende).
  • Du skal være til rådighed på arbejdsmarkedet.
  • Du skal registreres i et jobcenter.
  • Du skal være jobsøgende og skrive jobansøgninger.
  • Du skal møde op til samtaler på jobcentret.

Det er desuden ikke uden betydning, hvilken a-kasse du vælger at melde dig ind i. Der kan være stor forskel på de forskellige a-kasser i Danmark, så det handler om at finde den a-kasse, der passer bedst til dine behov og din profil.

Dagpengesatser for 2016

Den individuelle dagspengesats gælder mindst et år, og bliver beregnet ud fra den løn, du senest har fået indberettet forud for, at du blev ledig og i en sammenhængende periode på tre måneder som månedslønnet eller 12 uger som uge- eller 14-dages lønnet. Hvis der er gået mindst et år, og du har indberettet løntimer i sammenhængende tre måneder eller 12 uger, kan der løbende beregnes en ny sats. Maksimumssatsen for 2016 er 4.180 kroner om ugen som fuldtidsforsikret og 2.785 kroner om ugen som deltidsforsikret.

Sådan tilmelder du dig

Ønsker du at tilmelde dig en a-kasse, kan du ansøgte om optagelserne direkte hos a-kasserne, hvor du skal udfylde en digital tilmeldingsblanket. Her skal du blandt andet besvare en række spørgsmål om din nuværende situation og din baggrund, samt hvilken type a-kasse du er interesseret i. Når ansøgningen er modtaget, bliver du anset som medlem hos a-kassen.

A-kasserne tilbyder dig desuden også muligheden for medlemskab af en fagforening, men dette kræver en separat ansøgning.

Til toppen