Fagforeninger på Akassefinder.dk

Foreningen af Folketingets Betjente

Foreningen af Folketingets Betjente

📞 Foreningen af Folketingets Betjente

Kort beskrivelse:

Foreningen af Folketingets Betjente er et fagforbund, der blev oprettet d. 1. Januar 1991, og som hører under paraplyorganisationen FTF. Det er en lille forening, der varetager økonomiske og sociale interesser på vegne af de husbetjente, der er ansat hos Folketinget. Betjentene udfører i det daglige mange væsentlige funktioner på Christiansborg eksempelvis betjening af Folketingets medlemmer (politikerne), ansatte og gæster og spiller desuden en central rolle i beredskabet på Christiansborg. Der er ca. 70 betjente ansat ved Folketinget.

Forhandling af overenskomst varetages af forhandlingsorganisationen CO10. Medlemmerne er dækket af den fælles overenskomst, som er udarbejdet af Folketingets direktør, CO10 og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO). Denne overenskomst dækker også andre personalegrupper ansat ved Folketinget.

Forbundet har ikke egen særskilt arbejdsløshedskasse. Som medlem af FTF er det dog oplagt for medlemmerne at tilmelde sig FTF-a grundet det tætte samarbejde.

Til toppen