A-kasse priser - A-kassefinder
Vi gør det nemt og hurtigt at finde den helt rigtige a-kasse for dig!
Skrevet d. 25/09-2016

Hvorfor skal jeg være medlem af en a-kasse?

I Danmark har vi et arbejdsmarked, der er bygget op omkring flexicurity-modellen (en sammensætning af flexibility og security – fleksibilitet og tryghed).

Den kaldes også Den Gyldne Trekant, fordi den består af tre elementer:

  • Fleksibelt arbejdsmarked (nemt at hyre og fyre personale)
  • Socialt sikkerhedsnet (økonomisk støtte i form af dagpenge og kontanthjælp)
  • Aktiv arbejdsmarkedspolitik (politikerne justerer løbende, når systemet har behov for at blive opdateret

På det danske arbejdsmarked er det relativt nemt at hyre og fyre medarbejdere sammenlignet med eksempelvis vores naboland Tyskland. Derfor har vi et socialt sikkerhedsnet, der sikrer os økonomisk støtte enten i form af dagpenge eller kontanthjælp. A-kasserne fungerer på samme måde som et forsikringsselskab, ved at de forsikrer dig imod arbejdsløshed. Medlemskab hos en a-kasse berettiger dig til dagpenge – uden et medlemskab kan man søge om den mindre attraktive støtte, der kaldes kontanthjælp.  Du kan nedenunder se, hvordan du er stillet som ikke-medlem og medlem.

Ikke-medlem af en a-kasse

Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, og du mister dit job, er du ikke dagpengeberettiget. Dine alternativer er enten at finde et nyt arbejde eller at søge om kontanthjælp. Dog er der en del betingelser, før man kan modtage kontanthjælp. Du må ikke eje/være i besiddelse af aktiver, der har værdi for over 10.000kr. - hverken kontanter eller materielle ting. I praksis vil man være nødsaget til at sælge elektronik, bil, smykker o.l. værdigenstande og leve af dem i stedet. Du kan heller ikke modtage kontanthjælp, hvis du har en ægtefælle, der kan forsørge dig. Du er også tvunget til ugentlige jobsøgninger og mulig aktivering fra første dag, du modtager kontanthjælp. Det gælder, hvis ledighed er årsagen til støtten, hvis du modtager kontanthjælp pga. fysisk eller psykisk sygdom, er der andre regler gældende. Til sidst er dagpengesatsen højere end kontanthjælpssatsen – du kan på kontanthjælp modtage op til 10.968kr./måned hvis du ikke har børn og op til 14.575kr./måned, hvis du har børn.

Medlem af en a-kasse

Hvis du er medlem af en a kasse, og du mister dit job, er du dagpengeberettiget (jf. Betingelserne for at modtage dagpenge). Du kan fra første ledighedsdag modtage dagpenge i op til to år, og du kan fordele rettigheden ud på tre år. Der er ingen regler om, at du skal leve af formue eller sælge aktiver, før du må modtage dagpenge. Satsen for dagpenge er desuden væsentligt højere end for kontanthjælp – du kan på dagpenge modtage op til 18.113kr./måned som fuldtidsforsikret og op til 12.068kr./måned som deltidsforsikret. Udover at udbetale dine dagpenge, vil a-kassen gerne hjælpe dig videre på arbejdsmarkedet – bl.a. holder de jobsøgningskurser, sender relevante jobtilbud fra Jobcentre o.l.

Du kan se alle a-kasserne i oversigten på forsiden.