A-kasse priser - A-kassefinder
Vi gør det nemt og hurtigt at finde den helt rigtige a-kasse for dig!

Lønmodtager

De fleste danskere på arbejdsmarkedet er lønmodtagere. I A-kassernes øjne er du lønmodtager, hvis du er ansat af en virksomhed, til at udføre et stykke arbejde eller er en del af en overenskomst. Du er også lønmodtager hvis du har en arbejdsgiver der skal tjekke om du gør dit arbejde og give dig instrukser. Er du omfattet af ferieloven, funktionærloven eller arbejdsskadeloven, så tæller det også hen imod at du er lønmodtager. Det er vigtigt at skelne mellem om du er selvstændig eller lønmodtager, da betingelserne for at få dagpenge vil være forskellige. Det er også vigtigt at huske at kan være forskel på om du spørger SKAT eller A-kasserne om du er lønmodtager. Du kan altså godt betale skat som om du er lønmodtager, men være selvstændig når det kommer til reglerne som arbejdsløs.