Uddannelseshjælp

Hvis du er under 30 år gammel og ikke har en uddannelse, kan du få uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Det forudsætter at du har været eksempelvis syg, arbejdsløs eller er blevet skilt og derfor ikke har mulighed for at skaffe dig de kompetencer der skal til for at få et job. Kommunen vil vurdere om du er klar til at tage en uddannelse eller ej. Vurderer de at du er klar, skal du i gang så hurtigt som muligt. Derfor skal du give kommunen forslag til uddannelser du vil søge ind på, og søge ind på dem så hurtigt som muligt. Indtil du starter på en uddannelse, skal du forsørge dig selv så godt du kan. Er du ikke i stand til det, kan du arbejde for at få uddannelseshjælp indtil du begynder på uddannelsen. Den type arbejde du kan få til det, kaldes nytteindsatser. Det går eksempelvis ud på at hjælpe til på plejehjem, hospitaler eller andre offentlige institutioner. Her vil du få et arbejde, hvor uddannelse ikke er et krav.

Vurderes det at du ikke er uddannelsesparat, så vil kommunen hjælpe dig til at blive det hurtigst muligt. Det kan være ved at give dig kurser og tests inden for matematik og dansk. Hvor meget undervisning du skal have, og på hvilket niveau, vurderer kommunen. Det kan også ske at du får lov til at komme ud og snuse til uddannelserne. Det er vigtigt at du deltager i de ting kommunen fortæller dig du skal, ellers kan de trække dig i uddannelsespenge.

Til toppen